Nanna

Danmark er det eneste land i Skandinavien, hvor fiktiv børneporno er tilladt. For øjeblikket behandler folketinget et forslag om også at forbyde fiktiv børneporno her, fremsat af Socialdemokraterne. Jeg håber at dette forslag bliver vedtaget, så al form for børnepornografi kan blive forbudt.

“Ved fiktiv børneporno er der intet overgreb og intet offer,” hævdes det fra blandt andet fra Cepos. Det er jeg ikke enig i.

Fiktiv børneporno har potentialet til at skabe mange børneofre og skabe de tanker, som fører til at nogle mennesker bliver besat af tanken om at dyrke sex med børn. Jo mere sådanne tanker fødes og næres, desto mere afhængighed af sex med børn i tanke,  fantasi og  praksis skabes der.

Fiktiv børneporno er særdeles farlig også hvis den ses af børn, hvilket fx tegneserieformen let kan forlede til. Det er børnenes eget medie, som bruges imod dem og kan skabe forestillinger hos børn om at det er naturligt, forventeligt og påkrævet, at de er seksuelt aktive, fx med en voksen. De opdrages så at sige til en seksuel adfærd.

Når børn ser noget sådant, kan det også hos dem sommetider røre ved nogle seksuelle tangenter i dem selv, som gør dem lettere at forføre og manipulere.

Det nedbryder også deres naturlige blufærdighed og evne til at stå imod grænseoverskridende opførsel fra andre. Det samme gælder voksenporno. Men børneporno er ekstra farlig for børn, da de kan identificere sig med børnene i pornoen.

Et forslag om at forbyde børn adgang til solariere behandles for tiden i folketinget. Personligt synes jeg at solarieforbud for børn under 16 er en dårlig ide fordi:

1) Det er meget individuelt ud fra hudtype mm. hvor farlig solariesol overhovedet er

2) Solen kan give lige så “farlig” stråling

3) Solariekulør er et billigt og miljøvenligt alternativ til solferier a la Lene Espersen

4) Solariekulør giver den fattige uden mulighed for dyre skirejser eller ture til syden eller sole- daseliv i den danske sommer mulighed for også at vise “sund” kulør

5) Solariekulør brugt med måde er sundere end selvbruningscremer, som kan være fyldte med hormonforstyrrende stoffer. Vil en ung senere have sunde børn, bør selvbrunere undgås/bruges med måde.

6) Forældre og ikke staten skal opdrage børn og unge. Derfor skal gode sol-, og solarievaner og alkoholvaner grundlægges inden de unge flytter hjemmefra og inden de er blevet alt for voksne og selvstændige.

7) Det er puritansk at ødelægge muligheden for at de unge kan være solariebrune til deres konfirmation. Lad dem dog få den glæde!

Solarier giver mulighed for langsom opbygning af pigment i huden, så solskoldninger, som kan give kræft, undgås. Dette underbygges af en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse som viser, at mænd som arbejder udendørs, ikke får hudkræft lige så ofte, som mænd, der arbejder indendørs!

Denne 8. marts i 2010 er noget ganske særligt. Det er nemlig 100-års fødselsdagen for kvindernes internationale kampdag. Derfor et stort, varmt og hjerteligt tillykke til fødselaren!

I Rusland får kvinderne blomster på denne dag. En smuk skik, synes jeg!

Her i Danmark markeres dagen traditionelt med festmøder og demonstrationer. Der gøres status over kvindernes situation. Hvad har vi nået og hvad byder fremtiden på?

Før var det mest mændene, som fyldte i det offentlige rum. Den gang var der mange strikse regler for hvad en kvinde kunne tillade sig, hvordan hun kunne klæde sig og opføre sig. I dag kan kvinder meget af det, som mænd hele tiden har kunnet og samlet set har begge køn meget mere frihed og flere valgmuligheder end tidligere.

Mange tilskriver udviklingen ”feministerne”.  Men i virkeligheden har meget været en fælles bestræbelse hos begge køn og til begge køns fordel og til dels ulempe. For det er klart, at noget også mistes undervejs og går tabt.

Det vi mest har mistet er nok trygheden i barndommen, i ægteskabet og i familien. Tidligere var ægteskabet en sikker havn for en kvinde og de børn, hun blev mor til. En mand følte sig forpligtet til at gifte sig med den kvinde, som ventede hans barn. 

I dag ser vi vellønnede tv-studieværter, som kun er ”kærester” med moderen til deres barn. Vi ser kvinder være tvunget til at ”leve på polsk” i årevis – som mand og kone – men hvor manden ikke vil sikre hende økonomisk ved at gifte sig med hende.

Der er stadig mange kvinder, som er økonomisk i lommen på deres mænd. Fx som nævnt kvinder, som ikke har sikret sig ordentligt inden de giver manden den største gave – faderskabet til et barn. Når manden har kvinden i nettet, hvorfor skulle han så give hende anden sikkerhed end den hun har, ved at hun bliver hos ham? Så egoistisk er der desværre nogle mænd, som tænker. Nok kun et mindretal, for ægteskabet er stadig meget populært blandt danskerne.

Således er der 67 procent af alle danskere, som er eller har været gift, mens 33 procent aldrig har været gift. 9,5 procent af danskerne er fraskilte og 7,6 procent er enker eller enkemænd.

Man siger så til kvinderne, at de ikke skal gøre sig afhængige af mandens forsørgelse, men kun stole på sig selv.  Hvor kvinder tidligere ophørte med at arbejde, når de blev gift, fortsætter mange i dag med at leve, som om de stadig var singler. Det giver selvsagt problemer i parforholdet, når man ikke indretter sig på fællesskabet, men hver især tror at man kan leve som før, også når man får børn.

Det er som om kvinder i dag skal have både livrem og seler for at sikre sig økonomisk tryghed:

Dels skal kvinder være selverhvervende.

Dels skal kvinder være gift/have en partner.

Dels skal kvinder spare op til egen pension og forsikre sig.

Dels har vi også velfærdsstatens sikringsordninger.

Økonomisk tryghed sættes således meget højt, men det sker på bekostning af den familiemæssige tryghed.

Dette er generelt for samfundet. Økonomi er et altoverskyggende hensyn, hvorfor familiens fællesskab nedprioriteres. Folk går efter at få masser af penge, fordi pengene giver dem den tryghed, som medlemskabet af en familie tidligere gav.

Opløsningen af normerne omkring familien har gavnet de stærke og egoistiske, som har kunnet søge den størst mulige lykke til sig selv, men uden hensyntagen til om børnene fik et trygt hjem at vokse op i.

73 procent af alle børn vokser dog glædeligvis op med både deres mor og far.  Langt de fleste børn vokser op hos deres mor. Det synes ligestillingsfundamentalister nok ikke er godt, men det synes jeg er godt. For ethvert barn har brug for at vokse op med sin mor undtagen når moderen ikke kan løfte denne opgave. I så fald er det godt, hvis far kan. Og far hører også med i et barns liv på lige fod med mor. Men han bør ikke misunde moderens førsteplads i forhold til barnet, som er naturens orden.

Hvert femte barn i Danmark eller 263.000 bor kun med den ene af sine forældre, men har samvær med den anden forælder. I alt er der godt 1.200.000 børn i Danmark.

Tidligere betød skilsmisse, at barnet kun boede hos den ene af forældrene, som regel moderen, mens faderen havde ret til at se barnet. Det gjorde faderen dog som regel ikke i praksis. I dag er samværsordninger meget udbredte, hvilket betyder, at mange børn får et nært forhold til deres far selv om forældrene ikke bor sammen.

Der er dog også ulemper ved, at parterne på grund af børnene ikke længere kan gå helt hver til sit. For mange er det ubærligt, hvilket betyder lidelse og sårede følelser i mange år. Nogle kvinder forbliver under mandens kontrol og opnår derfor ingen frihed ved at blive skilt. Nogle kvinder og børn bliver endda dræbt af manden, fordi han vil hævne sig på kvinden. Det er et problem, som ikke fandtes tidligere. Hustruvold fandtes, men mænd slog næsten aldrig deres børn, koner eller ekskoner ihjel.

Børn kan også lide under at skulle dele deres tid imellem mor og far. Det gør deres barndom mindre stabil og tryg. Selv når forældrene enes godt, kan barnet komme i klemme.

Generelt er det et meget voksenpræget samfund, vi lever i. Voksnes selvudfoldelse fylder meget og sådan er det, til vi dør. Børn og unge fylder tilsvarende mindre.

Samlet har børn mindre voksenkontakt nu og mindre tid i hjemmet sammen med deres forældre. Som små handler forældreskab meget om at putte i flyverdragter og hente og bringe og når børnene endelig stopper institutionslivet tager underholdningen via en skærm over således at familiemedlemmerne efterhånden tilbringer mere af den tid, de har sammen, foran hver sin skærm.

Det gør mange drenge til tabere, idet pc-spil og anden Internetunderholdning går ud over skolegangen. Pigerne bliver tabere på en anden måde, idet Internet og tv-porno gør dem mere rå, hvilket passer dårligt sammen med deres naturlige sårbarhed. Præstationspresset fra skolen og de forvirrende kvindeidealer fra medierne får mange piger til at føle sig utilstrækkelige, hvilket betyder, at mange piger overhovedet ikke trives i ungdommen, som skulle være den bedste tid.

17,7 procent af de 16-24-årige kvinder trives dårligt. Til sammenligning gælder dette 12,5 procent af alle kvinder og 7,6 procent af alle mænd.

Hvis kvindekampen skal pege fremad, må den gøre noget for de yngste kvinder. Antallet af seksuelle overgreb stiger i blandt de 12-25-årige, mens tallet falder i alle andre aldersgrupper. Danskernes trivsel stiger generelt, men falder hos de unge piger. Mange af dem lider af depressioner og der er mange selvmordsforsøg. Det ses også hos drenge.

Derfor må der fokus på, hvilke problemer piger og drenge i denne aldersgruppe oplever. Der må også fokus på folkeskolen, hvor drengene får et ringere fagligt udbytte end pigerne og hvor pigerne til gengæld ofte trives dårligt, selv om de er gode til at klare de faglige krav.

Selv om de naturlige familiebånd er stærke, er det ikke det samme som, at de kan hvile i sig selv uden at samfundet støtter disse bånd. Tværtimod bør samfundet netop prioritere disse bånd højere end andre relationer, som kan undergrave barnets og familiens tryghed.

Formålet skal først og fremmest være at beskytte barnet. Det gør man ved at beskytte relationen imellem barnet og dets biologiske forældre og relationen imellem dem. Barnet skal sikres sin arveret, ret til at det er dets egne forældre der varetager dets interesser og tager sig af det og at forældrene har bedst mulige rammer for dette hvad enten de er gift eller lever på anden vis.

Den biologiske relation er stærk, men også sårbar, idet svigt imellem nært beslægtede rammer dybere end i andre relationer.

Et barn, som afvises af sin egen mor, kan næsten dø indeni, hvilket selvfølgelig ikke er bedre, hvis barnet ingen mor har og det er erstatningsmoderen, som svigter. Et sådant barn er også meget alene.

Men tabet af selvværd vil jeg tro er størst, hvis man end ikke kan opnå sin egen mors kærlighed. Men også tabet af en erstatningsmors kærlighed vil være ubærligt, idet forældre jo ikke kan erstattes.

Jo ældre barnet er, desto mere daler interessen for at blive forældre til et sådant barn. Nyfødte babyer vil mange, der ikke selv kan få børn, gerne eje, men overtage større børn er der knap så mange, der vil. Et barn mister så at sige værdi som objekt for voksne, jo ældre det bliver. Det lyder råt, for der er råt. Ønsket om at få et barn er ikke et altruistisk ønske.

Forholdet barn – forældre er ulige, idet barnet kun har de samme biologiske forældre, hvorimod forældre både kan skifte partner og få flere børn. Barnet er fra fødslen i et dybt afhængighedsforhold til sine forældre.

Barnet har stærkt brug for sine biologiske forældre og viser naturligt disse forældre en kærlighed og hengivenhed, som er eksklusiv, dvs. barnet skelner skarpt imellem egne rigtige forældre og alle andre forældrefigurer. Denne naturlige adfærd er med til at fastholde båndet imellem barn og forældre, hvilket historisk/evolutionsmæssigt har sikret barnets overlevelse.

Men selvfølgelig kan barnet lære en anden adfærd og i nogle tilfælde give en stedforælder/adoptionsforælder en kærlighed, der svarer til hvad en biologisk forælder ville have fået. Men det er ikke sikkert, at det sker. Og det kan være smerteligt for barn såvel som voksen, når det ikke lykkes.

Forældre føler for det meste naturligt, at forældreskabet til netop deres eget barn er noget meget stort. Det ligger dybt i os, at vi skal være parate til at ofre noget af os selv for vores børn og sætte deres velfærd i første række.

Biologiske forældre føler ofte denne forpligtelse af sig selv som noget selvfølgeligt og har lettere ved at føle tilfredshed og glæde ved de ofre, man gør for et barn end andre, som måtte engagere sig i barnet.

Disse vil oftere være mere kritiske overfor barnet, kan have svært ved at få den rigtige tilknytning og moder/faderfølelse og føler i mindre grad, at dette at tage sig af barnet bærer lønnen i sig selv.

De vil have tendens til at føle behov for at få anerkendelse for deres “velgerning” og forvente taknemmelighed fra barnet. Føler de, at de får for lidt tilbage, kan de ubevidst straffe barnet, som instinktivt vil mærke deres manglende accept med tab af selvværd til følge.

Dette er problemet for mange adopterede børn, som kan have det meget vanskeligt både i barndommen og som voksne til trods for, at kravene til adoptivfamilier altid har været høje.

I forbindelse med præsentationen af den nye regering på Amalienborg  var der en journalist, som spurgte Lene Espersen, om det ikke ville være slemt for hende at skulle være væk fra familien på lange rejser nu, hvor hun var blevet udenrigsminister. Hertil svarede hun, at hun godt kunne få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen.

Dette mente den nyudnævnte ligestillingsminister Lykke Friis var udtryk for manglende ligestilling ud fra at det jo kun er kvinder, som får stillet sådanne spørgsmål. Dette sagde hun i aftenens præsentation af de nye ministre i en udsendelse på DR1 med Reimer Bo.

Som vælger er jeg uenig i, at den slags spørgsmål skulle være irrelevante. Jeg synes det hører med, når nye og gamle ministre tiltræder, at vi får den fulde præsentation af dem. Men desværre sad jeg tilbage uden at vide ret meget om de forskellige ministres familiemæssige baggrund efter at have fulgt både DR1 og TV2 tirsdag aften.

På DR1s hjemmeside fandt jeg noget, der lignede en blå bog over ministrene, dog temmelig mangelfuld. Det undrer mig at vi borgere åbenbart ikke må få den mest elementære præsentation at de mennesker, som skal lede os fra de mest magtfulde positioner i samfundet.

Googler man lidt, er oplysningerne nogenlunde tilgængelige. Således ved jeg nu, at kønsrollerne er vendt lidt på hovedet hjemme hos den nye ligestillingsminister Lykke Friis, hvor hendes mand, som er karrieremenneske som hun selv, dog på lidt lavere blus, klarer hjemmefronten. Børn er det ikke blevet til - dog uden, at det har været noget bevidst fravalg.

Det er sikkert meget forfriskende med en sådan ligestillingsminister. Dog kan man frygte, at hun vil gøre det til ideal at nedbryde de gængse roller uden måske at respektere folks egne ønsker.

Det samme kan man frygte på barselsområdet, hvor hun ikke har egne erfaringer at støtte sig til og måske bliver et let bytte for partier som SF, som helt sikkert vil gå efter at få hende til at adoptere dele af deres ligestillingspolitik. Det lykkedes ikke for dem med Inger Støjberg, men da Lykke Friis kommer udefra, må dele af ligestillingsproblematikken være ny for hende.

Nå, men velbegavet er hun, så hun klarer det nok og man må da formode, at nogen vil lære hende op.

Så er der straks mere grund til bekymring vedrørende Søren Gades afløser på forsvarsministerposten Gitte Lillelund Bech. Hun mener at der skal flere kvinder ind i forsvaret, hvilket jeg synes lyder yderst ildevarslende.

Hvorfor mon hun mener det? Der er allerede ganske mange kvinder i forsvaret. Ved hun mon ikke det? Hvad skulle ideen være ved at allokere flere kvinder til jobs i forsvaret, hvor kvinder jo ikke ligefrem er udstyret med fysiske fordele? Forventer Gitte Lillelund Bech, at danske kvinder nu vil juble og sige hurra, hvor er vi dygtige?

Jeg vil ikke og opfatter hende pt som lidt af en joke, dog med respekt for hendes udenrigspolitiske indsigt.

Hun skulle efter sigende være lidt af en rebel indenfor Venstre - i klasse med Søren Pind. I så fald er det mig en gåde, at man lige præcis betror hende forsvarministerposten, hvis hun selv er sådan et “løsgående missil”.

Noget tyder herpå, idet hun allerede i sine allerførste udtalelser til pressen efter at have fået overdraget embedet udtalte ønske om at forsvaret skulle være som i Holland og Canada. Hvad hun nærmere mente med det, var der ikke tid til at uddybe i det pågældende indslag.

Men formentlig handler det om, at damen - stik imod regeringens politik - vil afskaffe værnepligten. Disse ting har næsten lige været oppe og vende i forbindelse med forsvarsforliget. Man priser sig næsten lykkelig over at Gade nåede at få det i hus inden dette “løsgående missil” blev sluppet løs…

Og hvorfor var det mon at Søren Gade kneb en tåre, da han skulle overlade sit ministerium til hende? - Jeg ville nok også have knebet en ekstra tåre, hvis jeg havde været i hans sted.

Børnepornografi: pornografisk materiale, der visuelt afbilder eller forestiller et virkeligt barn, der er involveret eller deltager i eksplicit seksuel adfærd, herunder seksuelt pirrende fremvisning af et barns kønsorganer eller pubesområde, eller en virkelig person, der ser ud som et barn, og som er involveret eller deltager i en sådan adfærd, eller realistiske billeder af et ikke-eksisterende barn, der er involveret eller deltager i en sådan adfærd.

På denne baggrund  er forestillingen Villa Salò af Performancegruppen Signa ledet af performer og instruktør Signa Sørensen (f. 1975), den østrigske mediekunstner og performer Arthur Köstler (f. 1972) og den svenske performer og scenograf Thomas Bo Nilsson, som opføres på Krausesvej 4, 2100 København Ø børnepornografisk.

Heri optræder amatørskuespillere, som spiller børn og som piskes, ydmyges, mishandles, torteres og udnyttes seksuelt. Der spilles på sadistiske pædofile fantasier, hvor en af disse fantasier går ud på at et barn, som er jomfru, mister sin mødom ved en brutal massevoldtægt og ligger blødende tilbage.

Er det i orden at formidle børnepornografiske fantasier og dermed udbrede syge ideer om at gøre børn fortræd?

Kunstnerne bag stykket hævder at ville vise menneskelig ondskab. Men er det rimeligt at lade børn indgå i et sadomashocistisk seksuelt univers for at vise ondskaben? Ville voksnes udøvelse af ondskab imod andre voksne ikke have været tilstrækkeligt?

Burde loven ikke strammes op sådan at det også bliver ulovligt at vise fiktiv børnepornografi, hvor der vises fiktive (tegnede eller animerede) børn eller voksne, som spiller rollen som børn?

Tag del i sex, vold og ydmygelser på Østerbro

Der uddeles rigtige pisk i Villa Saló

Perversionernes hus byder indenfor

Ondskabens hotel ligger på Østerbro

Læserdebat på Politiken.dk

Aktuelt er der en debat om Socialdemokraternes forslag om at forbyde animeret børneporno, som de fremsætter i Folketinget og som SF og Dansk Folkeparti støtter, imens de konservatives retsordfører Tom Benhke stadig er skeptisk. Læs herom hos Hulemanden: Fiktiv animation, virkeligheden og alt det indimellem

I går viste TV2 udsendelsen: ”De syv drab – æresdrabet i Slagelse” (1:7). Jeg fulgte desværre kun udsendelsen lidt sporadisk, ligesom jeg heller ikke er specielt indsat i den pågældende drabssag, hvor en herboende pakistansk familie blev dømt for mordet på den unge datter Ghazala Khan, som havde påkaldt sig faderens og familiens vrede ved at vælge en mand, som familien ikke ville godkende.

Faderen skulle ifølge udsendelsen have udtalt, at der ikke var nogen vej tilbage, underforstået pigen skulle dræbes, da han erfarede, at hun havde sovet i samme seng som sin kæreste imens parret skjulte sig og var på flugt fra pigens familie.

Dermed ligner motivet jalousi – dvs. at faderen såres over at datteren elsker en anden mand end faderen, hvorved han føler sine følelser for hende krænket. Dette vil han hævne ved at dræbe hende og hendes elskede.

Han ønsker ikke at fortsætte med at elske hende og glæde sig over hendes lykke, da han elsker sig selv langt højere og ikke ønsker at bære nogen følelse af krænkelse i sig for hendes skyld. Denne følelse vil han af med, hvilket han kommer ved at eliminere datteren.

Han får afløb for sine frustrationer, sit had og sin foragt for hende ved at hun dræbes.  Såfremt familie, omgangskreds og samfundet viser ham forståelse efterfølgende, vil det tilfredsstille hans æresfølelse.

Æresdrab begås for at manifestere nogens ret til at føle sig krænket over andres væremåde, adfærd og handlinger vedrørende deres eget liv af personer, som selv har følelsesmæssige eller familiemæssige relationer til den forurettede.

 Det ses som ærefuldt at straffe/dræbe personen, idet man mener personen selv bærer skylden ved sin væremåde og adfærd. Samme logik ligger til grund for andre former for æresrelateret magtudøvelse og straf.

Jo mere samfundet accepterer sådanne handlinger, desto flere sådanne handlinger vil der forekomme.  At samfundet straffer forbrydelserne er ikke nok.

Samfundet skal også moralsk fordømme æresdrab, jalousidrab og æresrelaterede forbrydelser således at offerets ære forsvares.

Vi har en forpligtelse til at rense offeret for skyld. Den, som hjælper forbryderen ved at tale pænt om denne efter begået forbrydelse, er med til at forstærke forbrydelsens virkning imod offeret.  Det gælder også den, som kommer med udtalelser som: ”Det kan jo slå klik for enhver” eller ”Vi kan alle blive drabsmanden, der slår vores børn ihjel.” (Psykolog Richart Thomas Lionheart i BT 4.2.2010 om familiefaderen, som knivdræbte sine to børn sidste fredag i Køge - formentlig for at straffe hustruen, han skal skilles fra)

Nej, vi kan ikke ALLE finde på at dræbe børn! Det kræver en helt særegen ondskab at gøre noget sådant. Det er alles ansvar at bekæmpe de tanker, som fører til sådanne handlinger. Det gøres ved at FORDØMME – ikke ved at udtrykke forståelse og sympati med morderen, da dette er at ville normalisere morderisk adfærd, hvilket er abnormt.

Når mænd dræber kvinder og /eller sig selv og børnene, fordi kvinden vil skilles, bør det også ses som æresdrab. Formålet er at straffe kvinden og ramme hende på den hårdest tænkelige måde –  at miste sine børn, påføres skyld for mandens selvmord, blive påført fysisk skade, blive dræbt samt blive påført skam og skyld over disse handlinger, herunder at være en dårlig mor og kvinde.

Børnene ses ikke som mennesker, der er værd at værne om, men som objekter, midler til at nå et ondt mål. Forældre, som bevidst gør børn fortræd, er ultimativt dårlige forældre uanset hvordan de fremstod inden deres ugerning. Det er på denne, de skal dømmes, for da har de jo vist, hvad der var vigstigst for dem og det var ikke børnene.

Manden går efter at vinde ære til sig selv samt fratage kvinden enhver ære. Hans mål er omgivelsernes sympati samt at omgivelserne vil fordømme kvinden, så han kan vinde over hende på denne måde.

Når hun forlader ham ud fra sin egen frie vilje føler han sin ære krænket og at hun har vundet over ham. Dette skyldes at han ikke ser kvinden som berettiget til at have en sådan fri vilje og handle herudfra. Det føles som tab af ære at tabe til en, som man anser for underlegen eller underlagt ens egen vilje og magt.

Den megen medfølelse, samfundet viser sådanne mænd, beror på at man tillægger kvinden en del af skylden for hans handling.

Alt for ofte oplever vi naboer til drabsmænd fortælle at personen var så og så vellidt og populær. Fx har en nabo til den mand i Køge, som knivdræbte og kvalte sine to børn på otte og 12 år i sidste uge, omtalt manden på denne måde.

BT hyldede ham i en artikel i går, hvilket viser, at danskerne ikke er et klap bedre angående æresdrab end alle mulige andre.

“Det interessante er, at den samme mand i en anden situation, sandsynligvis uden at betænke sig, ville sætte livet på spil og måske endda miste dette i et forsøg på at redde de børn, som han formentlig har sat højere end noget andet i sit liv.” Richart Thomas Lionhart, BT, 4.2.2010. 

Således digtes der løs om en dobbelt barnemorder og han fremstilles som en helt, hvad han jo beviseligt ikke er! Grotesk - ikke sandt?

Kvinden, som ville skilles fra manden, rammes dobbelt, når hendes børns drabsmand mødes med så stor forståelse. Dermed gøres hun til syndebuk for hans handling.

Hvem mon det var manden ville skade, da han slog børnene ihjel?

o - o - o - o - o - o

Se også:

Danske mænd begår æresdrab

Æresdrab bagatelliseres som værende en “familietragedie” – i Pakistan

Veninde til dræbt kvinde: Det var ikke æresdrab

såvel som i Danmark:

Politiet vil mørklægge familietragedie

Mere om “familietragedien” i Køge:
To børn dræbt i familietragedie
Myrdet af far dagen før sin fødselsdag
Mor fandt sine børn døde

Kvalte og knivdræbte sine egne børn

En mand har efter alt at dømme begået dobbeltdrab på sin søn og datter, men mødes med forståelse og medynk.  Grundlovsforhør holdes for lukkede døre og sagen mørklægges “af hensyn til familien”.

Hvilken familie - børnene er der ikke mere og deres mor, som nu burde være den nærmeste til at repræsentere dem, udelukkes vel så også, når dørene lukkes! 

Hvad er det lige, der sker her? Hvorfor skal drab på kvinder og børn altid omgærdes med så megen medfølelse og hvorfor skal den slags altid benævnes en “familietragedie” per automatik?

Jeg mener at dette NETOP er en af grundene til, at der så mange drab på kvinder og børn. Tidligere var den slags en sjældenhed. Den gang FORDØMTE man den slags, mens men i dag nærmest kan opnå positiv berømmelse på at slå andre mennesker ihjel!

Se fx her:

http://www.bt.dk/krimi/mandeforsker-maend-skal-laere-bede-om-hjaelp

Det var godt nok en overraskelse at læse i metroxpress, at kvinders to x-kromosomer ligner abernes tilsvarende x-kromosoner mere, end mændenes y-kromosomer ligner han-abers y-kromosomer! For iagttager man  kvinder og mænd og sammenligner med aberne, vil man som regel både hvad adfærd og udseende angår som regel finde flere fælles træk mand-abe end imellem kvinde og abe. Tænk bare på gangart, udseende, manerer, behåring, lyde, parringsadfærd…  Ja, man kunne blive ved med at finde lighedspunkter.

Og så viser det sig alligevel, at det er vi kvinder, som skulle have mest tilfælles med aberne – kromosommæssigt set. Hele ens verdensbillede synes at styrte i grus!

Og dog! Faktisk er der nogle ting, der kunne pege lidt i den retning.

1.       En undersøgelse har vist, at kvinder modsat mænd skulle tænde på at se aber parre sig.

2.        Mandens fællestræk med aben kan skyldes den seksuelle selektion, idet den, hvis x-kromosomer ligner abens, må formodes at se en artsfælle i et sådant væsen.

3.       At kvinden har udviklet sig væk fra abetræk kan ligeledes skyldes den seksuelle selektion fra mændene, hvis y-kromosomer åbenbart har udviklet sig betragteligt, især i den region af kromosomet, som har at gøre med udviklingen af sperm – hvis man skal tro forskerne fra WhiteHead Institute i Cambridge i Storbritannien!

Til sidst vil jeg lige bemærke, at kvinders præferencer selvfølgelig er forskellige og individuelle ligesom mænds og sikkert har med meget andet end kromosomer at gøre.  Lad os også huske på, at manden kun har et y-kromosom, mens hans andet kromosom er et x-kromosom ligesom kvindens to ens x-kromosomer.

Så hvis kvinder har en del til fælles med aber via x-kromosomet, så har mænd det også idet de jo også har et x-kromosom.

Summa summarum: vores slægtskab med aberne er fælles for både kvinder og mænd og Darwin havde ret!

Fire 14-årige drenge er blevet bortvist fra en skole, fordi deres forholdsvis uskyldige seksuelt betonede leg med en jævnaldrende pige førte til at de filmede hende delvist afklædt med deres mobilkameraer og sendte det til nogle venner uden hendes samtykke. Det skete i begyndelsen af december.

Lige før jul valgte pigen og hendes forældre at anmelde det til politiet som blufærdighedskrænkelse og efter vinterferien fik drengene at vide, at de var bortvist fra deres skole og alle på skolen blev oplyst om sagen via intranet. Pressen skrev også om den.

To af drengene vil klage over bortvisningen, da episoden ikke er foregået på skolens grund, men i fritiden, hvor de fire drenge spillede kort hos den ene og ringede til nogle piger, om de ville komme over.

Kun af en af pigerne kom og hun var med på legen indtil drengene efter hendes mening gik for vidt med at ville tage hendes tøj af og filme hende. Da sagde hun stop, hvilket de også straks respekterede. De har alle fortrudt at de gik for vidt, især mht. at sende videooptagelsen rundt til venner. Dette er efter min mening også det krænkende i sagen, mens alt det andet ikke er kriminelt.

Jeg synes det er ærgerligt, at sagen blæses så stort op og synd for drengene, at de straffes så hårdt for en dumhed, de har fortrudt. De har fået negativ omtale i medierne og har dermed mærket hvordan det er at blive udstillet.

Det var jo det, de selv gjorde ved at sende delvis afklædte private billeder af hende til uvedkommende. Men at de så oven i hatten skal bortvises fra deres skole synes jeg er helt ude af proportioner. Kun hvis det er sådan, at pigen alternativt ville føle det ubærligt at blive på skolen, ville jeg finde det rimeligt. For hun skal selvfølgelig ikke være offer en gang til.

Principielt synes jeg skolerne bør være tilbageholdende med at blande sig i ting, som foregår udenfor skolens grund. Sker der overgreb her, har vi retsvæsenet og de sociale myndigheder til at tage sig af det. Og politiet har i denne sag undladt at sigte drengene, da de er under den kriminelle lavalder. Men når skolelederen så går ind og straffer på egen hånd, har vi så de facto ikke en meget lavere “kriminel” lavalder end 15 år?

- - - - - - - - - - -

Her er bestemmelserne i Straffeloven vedrørende blufærdighedskrænkelse mm:

§ 232. Den, som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.

§ 233. Den, som opfordrer eller indbyder til utugt eller stiller usædelig levevis til skue på en måde, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

§ 234. Den, som sælger utugtige billeder eller genstande til en person under 16 år, straffes med bøde.

§ 235. Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter.

Stk. 2. Den, som besidder eller mod vederlag gør sig bekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter ikke besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende har givet sit samtykke til besiddelsen.

Læs mere her:

Villabyerne, 22.12.2009: Fire drenge krænkede 14-årig pige

Villabyerne, 14.1.2010: Fire drenge bortvist fra skole

Ekstra Bladet, 22.12.2009: Sexydmyget og filmet af fire kammerater

Ekstra Bladet, 22.12.2009: Psykolog: Det kan ødelægge pigens kærlighedsliv

Ekstra Bladet, 22.12.2009: Har du oplevet sexovergreb i skolen?

Ekstra Bladet, 14.1.2010: Fire skoledrenge bortvist efter sexsag