Nanna

Nu lader det til, at Bella Sky Comwell hotellet i København ikke bare har handlet i strid med dansk lov, jvf. den nylige afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet, men tillige bryder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det forholder sig nemlig således, at Danmark har skrevet under på denne konvention, som i artikel 14 forbyder diskriminering på grund af køn og som i artikel 8 forbyder krænkelse af menneskers privatliv og familieliv med denne formulering:

“Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.”

Heraf følger, at et hotel ikke har ret til at blande sig i gæsternes privatliv og skal respektere at hotelværelset, i den periode, man bor der, er ens hjem. Derfor strider det imod de grundlæggende menneskerettigheder at forbyde kvindelige hotelgæster at modtage besøg fra mænd på deres værelser sådan som man faktisk gør på “Bella Donna”-etagen på det pågældende hotel.

Ligeledes er det ulovligt og i strid med konventionen at afvise en mand, som måtte ønske at indlogere sig på denne etage, med begrundelsen at han ikke er en kvinde. Det er hans ret at blive behandlet på lige fod med kvindelige hotelgæster idet man åbenlyst diskriminerer, når man ikke giver kønnene de samme rettigheder og muligheder.

Ser vi på FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne, hedder det blandt andet:

Artikel 1

Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

Artikel 2

Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f.eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.

Artikel 7

Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.

Artikel 8

Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende.

Artikel 12

Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.

Artikel 13

1. Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted indenfor hver stats grænser.

Artikel 16

1. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.

2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.

3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse.

Artikel 30

Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.

———

Således er talen klar i de konventioner, som mange lande - herunder også Danmark - har tilsluttet sig. Konklusionen må være, at hotellet skal behandle sine gæster lige og som ligeværdige mennesker og må ophøre med at indskrænke hotelgæsters rettigheder og diskriminere på grund af køn.

Visse steder i verden er en kvindes dyd vigtigere end hendes liv og frihed. Det kan betyde at kvinder omkommer i en brand, fordi redningsmandskab grundet kønsadskillelsespolitik hindres i at gøre deres arbejde.

Lad os forestille os der udbryder brand på 17. etage på “Bella Sky” Comwell-hotellet på Amager. På denne kvindeetage, hvor mænd i følge den magtfulde direktør Arne Bang mikkelsen er forment adgang og hvor der til “beskyttelse” af kvinderne er isat en ekstra låst dør, kan damerne vel få lov at brænde inde, den dag katastrofen sker.

Dette er bare en enkelt ud af mange grunde til, at der bør skrides ind overfor hotellets brud på ligestillingsloven. Det glæder mig, at den mand, som klagede over hotellets diskriminerende forhold, fik medhold i ligebehandlingsnævnet. Han gjorde sin borgerpligt: at stå vagt om vore grundlæggende frihedsrettigheder. Han tog kampen op imod en stor international hotelkæde, som er parat til at tilsidesætte dansk lov for ussel mammon. Man skal ikke finde sig i forskelsbehandling, for det er vanærende for alle parter.  Godt der findes mennesker som ham!

I flere år har det set ud til, at skikken at afbrænde hekse på bålet var for nedadgående, men A.P. Møller, Netto, Danmarks Radio m.fl. bruger mediemagt og reklamemagt til at puste nyt liv i denne kvindeforagtende uskik.

Lad os derfor sende denne onde tradition samme sted hen, som man sendte de mange kvinder, som virkelig blev brændt bålet… Læs i den anledning min klage over Sankt Hans dækningen på DR1 - specielt “Aftenshowet”.

Til Lytternes og seernes redaktør, DR, jmol at dr.dk jmol@dr.dk

Hekseafbrænding til Sankt Hans

Jeg ønsker hermed at klage over Aftenshowet sendt Sankt Hans aften og genudsendt mandag den 27.6.2011 om formiddagen på DR1.

Heri fremstilles store tøjdukker forestillende “hekse”, hvoraf én angiveligt skal afbrændes på et bål i en senere udsendelse om aftenen på DR1. En af dukkerne forestiller en ung teenage-pige. Der jokes om, at teenage-piger også kan være stride og nogle værre hekse, man har lyst til at afbrænde på bålet. Rie Helmer, den ene studievært, udtrykker at dette “ville være synd”. Men ingen udviser bekymring over at man symbolsk vil afbrænde en dukke forestillende en grim ældre kvinde med lang næse og tørklæde om hovedet.

Som jeg læser gældende lovgivning, direktiver og konventioner, er det ikke tilladt at behandle nogen grupper i samfundet sådan, at man joker med drab og afbrænding af mennesker fra denne gruppe. Ej heller dyr behandler man sådan. Derfor brød Aftenshowet med gældende lovgivning og etik i såvel Danmark, EU som hvad der gælder overalt på kloden. Det samme gælder formentlig den udsendelse, som blev vist senere på aftenen, men som jeg desværre ikke så.

Jeg beder på denne baggrund om dels en ansvarlig behandling af denne klage. Dels en vejledning vedrørende yderligere klagemuligheder i Danmark og internationale fora, fx EU, menneskeretsorganisationer eller FN.

Jeg troede personligt, at man var på vej væk fra at sætte hekse på bålet. Jeg har set mange Sankt Hans bål uden.

Men i år konstaterede jeg for første gang, at man ligefrem kunne KØBE en heks i et supermarked i Danmark, nemlig i Netto, som ejes af skibsreder Mærsk McKinney Møller, som har stor indflydelse i Danmark, understøtter bestemte politiske partier samt omgås Kongehuset.

Mon ikke det var denne annonce på forsiden af Nettos hustandsomdelte reklame, som gav DRs programlæggere ideen om at der skulle tilvirkes en heks for åben skærm i den bedste sendetid?

Og mon ikke studieværternes manglende kritik af ideen i udsendelsen skyldes, at de er underlagt chefer, som havde besluttet at en tøjheks skulle afbrændes for åben skærm i en live-udsendelse samme aften? Havde de kritiseret denne handlemåde, havde de kritiseret deres egne chefer, hvilket de formentlig ikke turde.

Reklamens magt er stor. Det er tv-mediets også. Brug den ikke til heksejagt på piger, kvinder og ældre mennesker. Brug den i det hele taget aldrig til hetz og heksejagt, for det er ingen tjent med.

Midsommer bør være en glædesfest, som det har været i Danmark fra gammel tid. Ikke en genoplivning af et mørkt kapitel i Danmarkshistorien, hvor kvinder blev brændt levende på bålet og hvor dette barbari blev bifaldet af konge såvel som præsteskab så sent som i 1600-tallet under Christian IV.

Personligt har jeg også fulgt Sankt Hans-dækningen hos den konkurrerende kanal TV2, blandt andet Go Morgen Danmark samt sendefladen om aftenen. Her oplevede jeg ikke den slags problemer, som jeg her beskriver. Det har jeg i øvrigt heller ikke gjort i de tidligere år.

Jeg håber inderligt ikke, at det lykkes A.P. Møller og DR at gøre det trendy igen at ødelægge Sankt Hans med nedværdigelse af kvinder og at indoktrinere den danske befolkning til at være med på noget sådant.

En hurtig Googling af emnet på Internettet viste mig, at jeg ikke er den eneste, som finder det forkert med hekseafbrændinger til Sankt Hans. En kvinde skrev, at hun slet ikke går til sådanne bålarrangementer, da hun ikke bryder sig om det. Så lad os dog gøre noget aktivt for at få stoppet denne umenneskelige skik, som mange af os ikke bryder os om!

 Har du lyst til at stemme om navnet på Bornholms nye katamaranfærge, som fra juni 2011 skal sejle imellem Rønne og Ystad, så kan du nu klikke dig ind på en hjemmeside og afgive din stemme.

Færgen er næsten færdigbygget og har siden marts 2010 heddet Leonora Christina. I juni indsættes den i fast rutefart imellem Rønne og Ystad.

Kort før jul begyndte modstandere af navnet en hetz i medierne og i begyndelsen af februar blev rederiet af et medlem af Dansk Folkeparti samt af trafikminister Hans Christian Schmidt efter et “samråd” presset til at sende navnet ud i en afstemning. 

Trafikministeren er fra partiet Venstre, som under Muhammedkrisen belærte os om, at ministre ikke kunne blande sig i om der forekom krænkende ytringer i fx aviser. Men så sker det altså alligevel i en meget mindre anledning – nogle borgeres forargelse over at skulle se navnet på en kvinde, der døde for 300 år siden, på siden af en færge!

Nu er det så op til alle, som ønsker det, at være med til at bestemme færgens navn. Det kan gøres ved at klikke ind på denne hjemmeside.

Selv anbefaler jeg at navnet Leonora Christina bibeholdes fordi:

1. Leonora Christina er den mest kendte og betydningsfulde person med tilknytning til Bornholm

2. Leonora Christina er en vigtig person i Bornholms lokalhistorie og hendes navn hører uløseligt sammen med en af Bornholms allervigtigste seværdigheder - Hammershus Slotsruin.

3. Den mest kendte maler fra Bornholm - Kr. Zahrtmann, havde Leonora Christina som hovedtema i sin malerkunst

4. Leonora Christinas rolle som hustru til Corfitz Ulfeldt diskuteres jævnligt mht. at Bornholm kortvarigt var under svensk styre.

5. Leonora Christinas skæbnefællesskab med bornholmerne som underlagt den forhadte kommandant Adolf Fuchs, som en af hendes sønner senere dræbte, knytter hende til Bornholm og gør hende samtidig til en slags helt og befrier ligesom de helte, der dræbte den svenske kommandant Printzensköld og som for dette har fået færger opkaldt efter sig (Povl Anker, Peder Olsen, Villum Clausen, Jens Kofoed).

6. Leonora Christina er en nøgleperson for Bornholmsk kulturliv og i fortællinger om Bornholm uanset om man vælger at se hende i det kritiske eller beundrende lys - eller begge dele.

7. Blandt andet disse personer har skrevet positivt om Leonora Christina:

Ludvig Holberg, H.C. Andersen, Georg Brandes, Johannes V. Jensen, litteraturhistorikeren Sophus Birket-Smith, historikeren Carl Ferdinand Allen,digteren Chr. Wilster H.F.Ewald, musikeren Aage Barfoed, historieprofessoren C.O. Bøggild-Andersen,Ebbe Kløvedal Reich, Helle Stangerup, Maria Helleberg, Dorrit Willumsen, den bornholmske maler Kr. Zahrtmann, den bornholmske lokalhistoriker M.K.Zahrtmann (Borringholmerens Historiebog), rigshistoriker J.A.Fridericia, bornholmsk lokalhistorikeren Jørgen Klindt, Bodil Wamberg, litteraturforsker og professor Anne-Marie Mai.

Danmark er det eneste land i Skandinavien, hvor fiktiv børneporno er tilladt. For øjeblikket behandler folketinget et forslag om også at forbyde fiktiv børneporno her, fremsat af Socialdemokraterne. Jeg håber at dette forslag bliver vedtaget, så al form for børnepornografi kan blive forbudt.

“Ved fiktiv børneporno er der intet overgreb og intet offer,” hævdes det fra blandt andet fra Cepos. Det er jeg ikke enig i.

Fiktiv børneporno har potentialet til at skabe mange børneofre og skabe de tanker, som fører til at nogle mennesker bliver besat af tanken om at dyrke sex med børn. Jo mere sådanne tanker fødes og næres, desto mere afhængighed af sex med børn i tanke,  fantasi og  praksis skabes der.

Fiktiv børneporno er særdeles farlig også hvis den ses af børn, hvilket fx tegneserieformen let kan forlede til. Det er børnenes eget medie, som bruges imod dem og kan skabe forestillinger hos børn om at det er naturligt, forventeligt og påkrævet, at de er seksuelt aktive, fx med en voksen. De opdrages så at sige til en seksuel adfærd.

Når børn ser noget sådant, kan det også hos dem sommetider røre ved nogle seksuelle tangenter i dem selv, som gør dem lettere at forføre og manipulere.

Det nedbryder også deres naturlige blufærdighed og evne til at stå imod grænseoverskridende opførsel fra andre. Det samme gælder voksenporno. Men børneporno er ekstra farlig for børn, da de kan identificere sig med børnene i pornoen.

Et forslag om at forbyde børn adgang til solariere behandles for tiden i folketinget. Personligt synes jeg at solarieforbud for børn under 16 er en dårlig ide fordi:

1) Det er meget individuelt ud fra hudtype mm. hvor farlig solariesol overhovedet er

2) Solen kan give lige så “farlig” stråling

3) Solariekulør er et billigt og miljøvenligt alternativ til solferier a la Lene Espersen

4) Solariekulør giver den fattige uden mulighed for dyre skirejser eller ture til syden eller sole- daseliv i den danske sommer mulighed for også at vise “sund” kulør

5) Solariekulør brugt med måde er sundere end selvbruningscremer, som kan være fyldte med hormonforstyrrende stoffer. Vil en ung senere have sunde børn, bør selvbrunere undgås/bruges med måde.

6) Forældre og ikke staten skal opdrage børn og unge. Derfor skal gode sol-, og solarievaner og alkoholvaner grundlægges inden de unge flytter hjemmefra og inden de er blevet alt for voksne og selvstændige.

7) Det er puritansk at ødelægge muligheden for at de unge kan være solariebrune til deres konfirmation. Lad dem dog få den glæde!

Solarier giver mulighed for langsom opbygning af pigment i huden, så solskoldninger, som kan give kræft, undgås. Dette underbygges af en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse som viser, at mænd som arbejder udendørs, ikke får hudkræft lige så ofte, som mænd, der arbejder indendørs!

Denne 8. marts i 2010 er noget ganske særligt. Det er nemlig 100-års fødselsdagen for kvindernes internationale kampdag. Derfor et stort, varmt og hjerteligt tillykke til fødselaren!

I Rusland får kvinderne blomster på denne dag. En smuk skik, synes jeg!

Her i Danmark markeres dagen traditionelt med festmøder og demonstrationer. Der gøres status over kvindernes situation. Hvad har vi nået og hvad byder fremtiden på?

Før var det mest mændene, som fyldte i det offentlige rum. Den gang var der mange strikse regler for hvad en kvinde kunne tillade sig, hvordan hun kunne klæde sig og opføre sig. I dag kan kvinder meget af det, som mænd hele tiden har kunnet og samlet set har begge køn meget mere frihed og flere valgmuligheder end tidligere.

Mange tilskriver udviklingen ”feministerne”.  Men i virkeligheden har meget været en fælles bestræbelse hos begge køn og til begge køns fordel og til dels ulempe. For det er klart, at noget også mistes undervejs og går tabt.

Det vi mest har mistet er nok trygheden i barndommen, i ægteskabet og i familien. Tidligere var ægteskabet en sikker havn for en kvinde og de børn, hun blev mor til. En mand følte sig forpligtet til at gifte sig med den kvinde, som ventede hans barn. 

I dag ser vi vellønnede tv-studieværter, som kun er ”kærester” med moderen til deres barn. Vi ser kvinder være tvunget til at ”leve på polsk” i årevis – som mand og kone – men hvor manden ikke vil sikre hende økonomisk ved at gifte sig med hende.

Der er stadig mange kvinder, som er økonomisk i lommen på deres mænd. Fx som nævnt kvinder, som ikke har sikret sig ordentligt inden de giver manden den største gave – faderskabet til et barn. Når manden har kvinden i nettet, hvorfor skulle han så give hende anden sikkerhed end den hun har, ved at hun bliver hos ham? Så egoistisk er der desværre nogle mænd, som tænker. Nok kun et mindretal, for ægteskabet er stadig meget populært blandt danskerne.

Således er der 67 procent af alle danskere, som er eller har været gift, mens 33 procent aldrig har været gift. 9,5 procent af danskerne er fraskilte og 7,6 procent er enker eller enkemænd.

Man siger så til kvinderne, at de ikke skal gøre sig afhængige af mandens forsørgelse, men kun stole på sig selv.  Hvor kvinder tidligere ophørte med at arbejde, når de blev gift, fortsætter mange i dag med at leve, som om de stadig var singler. Det giver selvsagt problemer i parforholdet, når man ikke indretter sig på fællesskabet, men hver især tror at man kan leve som før, også når man får børn.

Det er som om kvinder i dag skal have både livrem og seler for at sikre sig økonomisk tryghed:

Dels skal kvinder være selverhvervende.

Dels skal kvinder være gift/have en partner.

Dels skal kvinder spare op til egen pension og forsikre sig.

Dels har vi også velfærdsstatens sikringsordninger.

Økonomisk tryghed sættes således meget højt, men det sker på bekostning af den familiemæssige tryghed.

Dette er generelt for samfundet. Økonomi er et altoverskyggende hensyn, hvorfor familiens fællesskab nedprioriteres. Folk går efter at få masser af penge, fordi pengene giver dem den tryghed, som medlemskabet af en familie tidligere gav.

Opløsningen af normerne omkring familien har gavnet de stærke og egoistiske, som har kunnet søge den størst mulige lykke til sig selv, men uden hensyntagen til om børnene fik et trygt hjem at vokse op i.

73 procent af alle børn vokser dog glædeligvis op med både deres mor og far.  Langt de fleste børn vokser op hos deres mor. Det synes ligestillingsfundamentalister nok ikke er godt, men det synes jeg er godt. For ethvert barn har brug for at vokse op med sin mor undtagen når moderen ikke kan løfte denne opgave. I så fald er det godt, hvis far kan. Og far hører også med i et barns liv på lige fod med mor. Men han bør ikke misunde moderens førsteplads i forhold til barnet, som er naturens orden.

Hvert femte barn i Danmark eller 263.000 bor kun med den ene af sine forældre, men har samvær med den anden forælder. I alt er der godt 1.200.000 børn i Danmark.

Tidligere betød skilsmisse, at barnet kun boede hos den ene af forældrene, som regel moderen, mens faderen havde ret til at se barnet. Det gjorde faderen dog som regel ikke i praksis. I dag er samværsordninger meget udbredte, hvilket betyder, at mange børn får et nært forhold til deres far selv om forældrene ikke bor sammen.

Der er dog også ulemper ved, at parterne på grund af børnene ikke længere kan gå helt hver til sit. For mange er det ubærligt, hvilket betyder lidelse og sårede følelser i mange år. Nogle kvinder forbliver under mandens kontrol og opnår derfor ingen frihed ved at blive skilt. Nogle kvinder og børn bliver endda dræbt af manden, fordi han vil hævne sig på kvinden. Det er et problem, som ikke fandtes tidligere. Hustruvold fandtes, men mænd slog næsten aldrig deres børn, koner eller ekskoner ihjel.

Børn kan også lide under at skulle dele deres tid imellem mor og far. Det gør deres barndom mindre stabil og tryg. Selv når forældrene enes godt, kan barnet komme i klemme.

Generelt er det et meget voksenpræget samfund, vi lever i. Voksnes selvudfoldelse fylder meget og sådan er det, til vi dør. Børn og unge fylder tilsvarende mindre.

Samlet har børn mindre voksenkontakt nu og mindre tid i hjemmet sammen med deres forældre. Som små handler forældreskab meget om at putte i flyverdragter og hente og bringe og når børnene endelig stopper institutionslivet tager underholdningen via en skærm over således at familiemedlemmerne efterhånden tilbringer mere af den tid, de har sammen, foran hver sin skærm.

Det gør mange drenge til tabere, idet pc-spil og anden Internetunderholdning går ud over skolegangen. Pigerne bliver tabere på en anden måde, idet Internet og tv-porno gør dem mere rå, hvilket passer dårligt sammen med deres naturlige sårbarhed. Præstationspresset fra skolen og de forvirrende kvindeidealer fra medierne får mange piger til at føle sig utilstrækkelige, hvilket betyder, at mange piger overhovedet ikke trives i ungdommen, som skulle være den bedste tid.

17,7 procent af de 16-24-årige kvinder trives dårligt. Til sammenligning gælder dette 12,5 procent af alle kvinder og 7,6 procent af alle mænd.

Hvis kvindekampen skal pege fremad, må den gøre noget for de yngste kvinder. Antallet af seksuelle overgreb stiger i blandt de 12-25-årige, mens tallet falder i alle andre aldersgrupper. Danskernes trivsel stiger generelt, men falder hos de unge piger. Mange af dem lider af depressioner og der er mange selvmordsforsøg. Det ses også hos drenge.

Derfor må der fokus på, hvilke problemer piger og drenge i denne aldersgruppe oplever. Der må også fokus på folkeskolen, hvor drengene får et ringere fagligt udbytte end pigerne og hvor pigerne til gengæld ofte trives dårligt, selv om de er gode til at klare de faglige krav.

Selv om de naturlige familiebånd er stærke, er det ikke det samme som, at de kan hvile i sig selv uden at samfundet støtter disse bånd. Tværtimod bør samfundet netop prioritere disse bånd højere end andre relationer, som kan undergrave barnets og familiens tryghed.

Formålet skal først og fremmest være at beskytte barnet. Det gør man ved at beskytte relationen imellem barnet og dets biologiske forældre og relationen imellem dem. Barnet skal sikres sin arveret, ret til at det er dets egne forældre der varetager dets interesser og tager sig af det og at forældrene har bedst mulige rammer for dette hvad enten de er gift eller lever på anden vis.

Den biologiske relation er stærk, men også sårbar, idet svigt imellem nært beslægtede rammer dybere end i andre relationer.

Et barn, som afvises af sin egen mor, kan næsten dø indeni, hvilket selvfølgelig ikke er bedre, hvis barnet ingen mor har og det er erstatningsmoderen, som svigter. Et sådant barn er også meget alene.

Men tabet af selvværd vil jeg tro er størst, hvis man end ikke kan opnå sin egen mors kærlighed. Men også tabet af en erstatningsmors kærlighed vil være ubærligt, idet forældre jo ikke kan erstattes.

Jo ældre barnet er, desto mere daler interessen for at blive forældre til et sådant barn. Nyfødte babyer vil mange, der ikke selv kan få børn, gerne eje, men overtage større børn er der knap så mange, der vil. Et barn mister så at sige værdi som objekt for voksne, jo ældre det bliver. Det lyder råt, for der er råt. Ønsket om at få et barn er ikke et altruistisk ønske.

Forholdet barn – forældre er ulige, idet barnet kun har de samme biologiske forældre, hvorimod forældre både kan skifte partner og få flere børn. Barnet er fra fødslen i et dybt afhængighedsforhold til sine forældre.

Barnet har stærkt brug for sine biologiske forældre og viser naturligt disse forældre en kærlighed og hengivenhed, som er eksklusiv, dvs. barnet skelner skarpt imellem egne rigtige forældre og alle andre forældrefigurer. Denne naturlige adfærd er med til at fastholde båndet imellem barn og forældre, hvilket historisk/evolutionsmæssigt har sikret barnets overlevelse.

Men selvfølgelig kan barnet lære en anden adfærd og i nogle tilfælde give en stedforælder/adoptionsforælder en kærlighed, der svarer til hvad en biologisk forælder ville have fået. Men det er ikke sikkert, at det sker. Og det kan være smerteligt for barn såvel som voksen, når det ikke lykkes.

Forældre føler for det meste naturligt, at forældreskabet til netop deres eget barn er noget meget stort. Det ligger dybt i os, at vi skal være parate til at ofre noget af os selv for vores børn og sætte deres velfærd i første række.

Biologiske forældre føler ofte denne forpligtelse af sig selv som noget selvfølgeligt og har lettere ved at føle tilfredshed og glæde ved de ofre, man gør for et barn end andre, som måtte engagere sig i barnet.

Disse vil oftere være mere kritiske overfor barnet, kan have svært ved at få den rigtige tilknytning og moder/faderfølelse og føler i mindre grad, at dette at tage sig af barnet bærer lønnen i sig selv.

De vil have tendens til at føle behov for at få anerkendelse for deres “velgerning” og forvente taknemmelighed fra barnet. Føler de, at de får for lidt tilbage, kan de ubevidst straffe barnet, som instinktivt vil mærke deres manglende accept med tab af selvværd til følge.

Dette er problemet for mange adopterede børn, som kan have det meget vanskeligt både i barndommen og som voksne til trods for, at kravene til adoptivfamilier altid har været høje.

I forbindelse med præsentationen af den nye regering på Amalienborg  var der en journalist, som spurgte Lene Espersen, om det ikke ville være slemt for hende at skulle være væk fra familien på lange rejser nu, hvor hun var blevet udenrigsminister. Hertil svarede hun, at hun godt kunne få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen.

Dette mente den nyudnævnte ligestillingsminister Lykke Friis var udtryk for manglende ligestilling ud fra at det jo kun er kvinder, som får stillet sådanne spørgsmål. Dette sagde hun i aftenens præsentation af de nye ministre i en udsendelse på DR1 med Reimer Bo.

Som vælger er jeg uenig i, at den slags spørgsmål skulle være irrelevante. Jeg synes det hører med, når nye og gamle ministre tiltræder, at vi får den fulde præsentation af dem. Men desværre sad jeg tilbage uden at vide ret meget om de forskellige ministres familiemæssige baggrund efter at have fulgt både DR1 og TV2 tirsdag aften.

På DR1s hjemmeside fandt jeg noget, der lignede en blå bog over ministrene, dog temmelig mangelfuld. Det undrer mig at vi borgere åbenbart ikke må få den mest elementære præsentation at de mennesker, som skal lede os fra de mest magtfulde positioner i samfundet.

Googler man lidt, er oplysningerne nogenlunde tilgængelige. Således ved jeg nu, at kønsrollerne er vendt lidt på hovedet hjemme hos den nye ligestillingsminister Lykke Friis, hvor hendes mand, som er karrieremenneske som hun selv, dog på lidt lavere blus, klarer hjemmefronten. Børn er det ikke blevet til - dog uden, at det har været noget bevidst fravalg.

Det er sikkert meget forfriskende med en sådan ligestillingsminister. Dog kan man frygte, at hun vil gøre det til ideal at nedbryde de gængse roller uden måske at respektere folks egne ønsker.

Det samme kan man frygte på barselsområdet, hvor hun ikke har egne erfaringer at støtte sig til og måske bliver et let bytte for partier som SF, som helt sikkert vil gå efter at få hende til at adoptere dele af deres ligestillingspolitik. Det lykkedes ikke for dem med Inger Støjberg, men da Lykke Friis kommer udefra, må dele af ligestillingsproblematikken være ny for hende.

Nå, men velbegavet er hun, så hun klarer det nok og man må da formode, at nogen vil lære hende op.

Så er der straks mere grund til bekymring vedrørende Søren Gades afløser på forsvarsministerposten Gitte Lillelund Bech. Hun mener at der skal flere kvinder ind i forsvaret, hvilket jeg synes lyder yderst ildevarslende.

Hvorfor mon hun mener det? Der er allerede ganske mange kvinder i forsvaret. Ved hun mon ikke det? Hvad skulle ideen være ved at allokere flere kvinder til jobs i forsvaret, hvor kvinder jo ikke ligefrem er udstyret med fysiske fordele? Forventer Gitte Lillelund Bech, at danske kvinder nu vil juble og sige hurra, hvor er vi dygtige?

Jeg vil ikke og opfatter hende pt som lidt af en joke, dog med respekt for hendes udenrigspolitiske indsigt.

Hun skulle efter sigende være lidt af en rebel indenfor Venstre - i klasse med Søren Pind. I så fald er det mig en gåde, at man lige præcis betror hende forsvarministerposten, hvis hun selv er sådan et “løsgående missil”.

Noget tyder herpå, idet hun allerede i sine allerførste udtalelser til pressen efter at have fået overdraget embedet udtalte ønske om at forsvaret skulle være som i Holland og Canada. Hvad hun nærmere mente med det, var der ikke tid til at uddybe i det pågældende indslag.

Men formentlig handler det om, at damen - stik imod regeringens politik - vil afskaffe værnepligten. Disse ting har næsten lige været oppe og vende i forbindelse med forsvarsforliget. Man priser sig næsten lykkelig over at Gade nåede at få det i hus inden dette “løsgående missil” blev sluppet løs…

Og hvorfor var det mon at Søren Gade kneb en tåre, da han skulle overlade sit ministerium til hende? - Jeg ville nok også have knebet en ekstra tåre, hvis jeg havde været i hans sted.

Børnepornografi: pornografisk materiale, der visuelt afbilder eller forestiller et virkeligt barn, der er involveret eller deltager i eksplicit seksuel adfærd, herunder seksuelt pirrende fremvisning af et barns kønsorganer eller pubesområde, eller en virkelig person, der ser ud som et barn, og som er involveret eller deltager i en sådan adfærd, eller realistiske billeder af et ikke-eksisterende barn, der er involveret eller deltager i en sådan adfærd.

På denne baggrund  er forestillingen Villa Salò af Performancegruppen Signa ledet af performer og instruktør Signa Sørensen (f. 1975), den østrigske mediekunstner og performer Arthur Köstler (f. 1972) og den svenske performer og scenograf Thomas Bo Nilsson, som opføres på Krausesvej 4, 2100 København Ø børnepornografisk.

Heri optræder amatørskuespillere, som spiller børn og som piskes, ydmyges, mishandles, torteres og udnyttes seksuelt. Der spilles på sadistiske pædofile fantasier, hvor en af disse fantasier går ud på at et barn, som er jomfru, mister sin mødom ved en brutal massevoldtægt og ligger blødende tilbage.

Er det i orden at formidle børnepornografiske fantasier og dermed udbrede syge ideer om at gøre børn fortræd?

Kunstnerne bag stykket hævder at ville vise menneskelig ondskab. Men er det rimeligt at lade børn indgå i et sadomashocistisk seksuelt univers for at vise ondskaben? Ville voksnes udøvelse af ondskab imod andre voksne ikke have været tilstrækkeligt?

Burde loven ikke strammes op sådan at det også bliver ulovligt at vise fiktiv børnepornografi, hvor der vises fiktive (tegnede eller animerede) børn eller voksne, som spiller rollen som børn?

Tag del i sex, vold og ydmygelser på Østerbro

Der uddeles rigtige pisk i Villa Saló

Perversionernes hus byder indenfor

Ondskabens hotel ligger på Østerbro

Læserdebat på Politiken.dk

Aktuelt er der en debat om Socialdemokraternes forslag om at forbyde animeret børneporno, som de fremsætter i Folketinget og som SF og Dansk Folkeparti støtter, imens de konservatives retsordfører Tom Benhke stadig er skeptisk. Læs herom hos Hulemanden: Fiktiv animation, virkeligheden og alt det indimellem