13.04.09

Kvindelig sessionspligt er et risikoelement under krise, krig eller fremmed magtovertagelse

Kategoriseret under Militær, Ukategoriseret af nanna

Kære forsvarsminister Søren Gade

ÅBENT BREV (sendes også til forsvarsudvalgets medlemmer og til forsvarsordførerne og ligestillingsordførerne samt til pressen)

Kvindelig sessionspligt  er et risikoelement under krise, krig eller fremmed magtovertagelse

Jeg skriver til dig, fordi det i pressen forlyder, at der i folketinget skulle være et ønske om at indføre tvungen session til 18-årige piger. Da forslaget er nyt i store dele af offentligheden, anmoder jeg hermed om, at I afholder jer fra at medtage dette element i det kommende forsvarsforlig, men i stedet lader der være en bred og kvalificeret drøftelse af dette vigtige spørgsmål inden I indgår bindende aftaler imellem partierne.

Demokrati tager som bekendt tid. Derfor bør vi i Danmark ikke ændre så radikalt på borgernes rettigheder og pligter uden at den gruppe borgere, som man påtænker skal bære en ekstra byrde, selv får mulighed for at påvirke beslutningsprocessen.

Mange unge piger har allerede reageret helt spontant på dette forslag med kritik på Internettet i debatter og blogs, hvor de jo typisk ytrer sig. Jeg synes ikke man bør overhøre signalerne fra den gruppe borgere, som dette berører.

Personligt er jeg en varm tilhænger af grundlovens bestemmelser:

”Den personlige frihed er ukrænkelig.” (§ 71)

og

”Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.” (§ 81)

Lad os følge grundlovens ord og bogstav, da disse bestemmelser har universel værdi i tid og rum. Der er en mening med, at vort samfund respekterer den enkeltes frihed. Nemlig at staten ikke skal kunne tiltage sig ubegrænset magt over den enkeltes liv. Man har lov at vælge selv ud fra egne ønsker og forudsætninger. Der bør være en nogenlunde overensstemmelse imellem borgernes ønsker og formåen og hvad man kan forpligte dem til.

Det er der med den nuværende ordning, hvor langt de fleste mænd og alle kvinder i forsvaret deltager på frivillig basis. Det er under fem procent af en årgang unge mænd, som ufrivilligt er enten værnepligtige eller som er militærnægtere. Det synes jeg egentlig er bemærkelsesværdigt i en situation, hvor vi har haft høj beskæftigelse og hvor Danmarks militære engagement ude i verden har været høj.

Den sidste rest af ufrivillig deltagelse kunne sikkert forsvinde, hvis der blev flere stillinger i forsvaret, som ikke indebar pligt til udsendelse udenfor landets grænser.  Det ville muliggøre, at flere frivilligt ville ønske at aftjene værnepligt, da dette jo er adgangsbilletten til at få en uddannelse og ansættelse i forsvaret.

Dermed kunne vi bevare værnepligten som den er uden at indføre upopulære tvangsforanstaltninger mod kvinder eller tvinge mænd i trøjen eller til at spilde deres tid som militærnægtere.  Piger bør fortsat oplyses om deres muligheder i forsvaret, men på et reelt grundlag, som ikke skjuler, hvor hård en arbejdsplads der egentlig er tale om.

Angående de ligestillingsmæssige aspekter så mener jeg ikke at det er ligestilling at overføre pligter fra ressourcestærke personer til personer, som ikke magter de samme pligter. Det er farligt og skadeligt at tvinge mennesker ud i krigs- eller beredskabsopgaver, som de ikke har den fornødne fysik til at magte.

Et effektivt forsvar er baseret på ønsket om at vinde over fjenden, hvorfor soldaterne fortrinsvis må rekrutteres iblandt mændene, som har et langt større potentiale end kvinderne. Det vil være uklogt ikke at bruge de bedste folk, hvis fjenden stiller med de bedste folk.

Vi må leve med at alle borgere ikke kan yde samme indsats. Den som tjener meget, betaler mere i skat. Den som har hus, må vedligeholde sit fortov af hensyn til andre. Det er en pligt man har samtidig med at man også har en fordel frem for andre. Mænd har fordelen at være fysisk bedre rustet til livet som soldat. Men man kræver ikke at alle mænd skal kunne opfylde disse krav blot fordi de er mænd. Kun våbenføre mænd, som altså kan klare de fysiske anstrengelser, det kræver at være i kamp, er forpligtede. Derved påhviler pligten netop det udsnit af befolkningen, som bedst kan klare at være i krig. At tvinge de andre ville ikke være hensigtsmæssigt.

Hvad angår mand/kvindeproblematikken vil jeg tilføje, at selv om kvinder ikke er forpligtede overfor militæret, udfører mange kvinder alligevel arbejde for fx civilforsvaret ligesom kvinder også klarer hjemmefronten for udsendte soldater. Dertil kommer at kvinder har en opgave i forbindelse med graviditet og fødsel, som alene påhviler dem.

Der er således en balance, hvor mænd må yde noget ekstra i forsvaret men hvor kvinder  yder noget ekstra ved at være gravide og føde børn. Begge dele kræver hhv. sin mand og sin kvinde. Lad os gensidigt respektere hinanden. Arbejdsdeling er nødvendig, da vi ikke kan kræve af den enkelte, at han eller hun skal kunne alt.

Inden man eventuelt indfører tvungen session for kvinder, bør følgende overvejes.

1.       Hvad indebærer det at indkalde kvinder på lige fod med mænd? Er det i overensstemmelse med grundloven at pålægge kvinder pligter, der knytter sig til værnepligten, når denne udtrykkeligt kun påhviler mænd?

2.       Kan eventuel straf i tilfælde af udeblivelse have nogen gyldighed, når kun våbenføre mænd er forpligtet overfor forsvaret jf. vor grundlov?

3.       Har forsvaret ret til at kræve oplysninger om kvinders helbredsforhold og lignende samt underkaste kvinder undersøgelser og til at opbevare disse undersøgelser imod den enkelte kvindes ønske?

4.       Har forsvaret ret til at inddele kvinder i kategorierne egnet, begrænset egnet og uegnet til militærtjeneste?

5.       Hvor kan kvinder klage, hvis de som følge af tvungen session anser deres rettigheder efter grundloven og internationale konventioner for krænket?

6.       Risikerer kvinder at blive brugt under krise og krig uanset grundloven og øvrig lovgivning som følge af, at de står registrerede hos forsvaret efter at have været til tvungen session?

7.       Vil adgangen til oplysninger om kvinderne kunne misbruges i tilfælde af borgerkrig, etniske eller religiøse konflikter?

8.       Kan vi forestille os en statsmagte eller ledere i militæret, som vil indkalde kvinder til farefulde opgaver med den hensigt, at opnå etnisk udrensning? Vil man udslette et folk, er det ret effektivt hvis mange kvinder dør inden de når at føde børn.

9.       Hvordan vil kvinderne og kvindebevægelsen reagere, hvis mænd bruger deres overrepræsentation i folketinget og andre steder til at tvinge kvinder på session?

10.   Hvilken legitimitet forventer kvindelige politikere og partiledere at have, hvis de tvinger unge piger på session og på sigt til militærtjeneste?

11.   Gavner det mandens anseelse i samfundet, hvis mænd ikke kan og vil påtage sig landets forsvar i tilstrækkeligt omfang og samtidig vil tvinge kvinderne ind?

12.   Er det rimeligt at politikerne har valgt at lytte til de kræfter i samfundet, som vil hævne den ligestilling, kvinder har fået i samfundet, med tvungen værnepligt?

13.   Hvordan vil politikernes anseelse mon se ud, hvis man bryder med grundloven?

14.   Vil flere mennesker vende sig imod begrebet ligestilling, når de ser, hvad det bliver brugt til?

15.   Vil danske kvinder sige nej, vi vil hellere være kvinder end have ligestilling, hvis ligestilling betyder, at vi skal gennes i krig og ind i et militær, hvor vi er 30 procent svagere end mændene og er underlagt dem?

16.   Vil dette betyde en polarisering imellem kvinder og mænd med gensidigt had?

17.   Vil enheden i det danske samfund være truet?

18.   Vil dette afstedkomme en ny antimilitaristisk bølge, og vil der opstå tvivl om hvem der egentlig er ven og fjende?

19.   Vil der opstå polarisering i forhold til etniske minoriteter, som vil kunne føle, at dette forslag handler om at få skovlen ind under dem?

20.   Vil vor civilisation tabe points på dette og blive opfattet som ufri og kvindefjendsk? Og vil det betyde, at flere søger væk fra det moderne samfunds værdier og i stedet tilslutter sig religiøse fællesskaber, som har andre normer?

Med venlig hilsen

Nanna Gersov

———————–  

Se også følgende links:

http://student2009.urbanblog.dk/2009/04/02/kvinde-i-forsvaret-nej-tak

http://www.berlingske.dk/article/20081101/danmark/711010042

http://1234.tv2.dk/article.php/id-21435678.html

http://www.information.dk/185957

http://nanna.urbanblog.dk/2009/04/02/kvindeundertrykkende-at-tvinge-kvinder-ind-i-milit%c3%a6ret

_____________

Se også artiklen “Tvagsudskrivning af kvinder grundlovsstridigt” af Ib Christensen i Information, april 2009 og den tilhørende lande debat med masser af links mm. her : http://www.information.dk/188804

 

Permalink