21.09.09
Skal sexkunden kriminaliseres?
Før var det strafbart at prostituere sig og sælge sex, nu bliver det måske i stedet strafbart at købe sex, da spørgsmålet aktuelt er til debat hos Socialdemokraterne m.fl.
For ti år siden kunne de, der ville købe eller sælge sex sagtens gøre det uanset prostitution var ulovligt. Så blev det legaliseret, hvilket fik prostitutionen til at stige.
Nu foreslår socialdemokrater så at man igen forbyder, denne gang sexkøb, så derved er vi tilbage til udgangspunktet blot med den forskel, at det nu ikke er luderen, men kunden, som ses som kriminel.
Lad os dog forsøge det, velvidende, at med forbud kan man begrænse men ikke udrydde prostitution.

Jens said,
september 21, 2009 at 14:57
For mig lyder det som en direkte syg tanke..
De prostituerede, der forsvinder er dem, der gør det af lyst. De handlede skal nok finde kunder og måder at holde gang i butikken, ellers skal deres bagmænd nok gøre det.
Sus har på hendes luderblog mange skriverier om emnet, og hvorfor det er den dummeste løsning af dem alle. Hvis man vil ramme de handlede kvinder, så gå efter dem, der ikke betaler skat, og har styr på økonomien, ikke de lovliges kundegrundlag.
Jens
djelarov said,
september 21, 2009 at 17:27
Man kan naturligvis ikke forbyde sig ud af problemer. Et forbud mod prostitution, vil kun gøre det endnu værre for de prostituerede, der altid vil eksistere. Branchen vil blive endnu hårdere. Svensk politi kan bekræfte det, og en blot nogenlunde habil intelligens kan regne det ud.
Jeg husker ikke årstallet, men for ca. 150-200 år siden blev prostitution forbudt i Danmark. Det skabte så rædselsvækkende konsekvenser for de prostituerede, at man ikke blot igen tillod det, man lavede endda statsbordeller. Siden er der så kommet andre love. Men hvorfor lære af historien og andres fejltagelser?
At forsøge det, velvidende (ja, det skriver du!) at det ikke har effekt, er himmelråbende uklogt. Det er som at springe ud fra 10. sal velvidende, at det ikke går godt - men gjort efter devisen: Lad os dog prøve det.
Jeg efterlyser din og andre forbudstilhængeres definition på prostitution. Før en sådan er fremlagt, har det slet ingen mening at tale om forbud, for hvad er prostitution? Det må først klarlægges. Er det, når en ung middelklasse kvinde på 20, gifter sig med en 40 år ældre, fordrukken og halvdød milliardær? Hvad med de andre, ikke så få, ægteskaber, der er basseret på, at en moden/ældre herre tjener kassen, og hans unge kone modtager et liv i luksus mod at stå til repræsentativ og seksuel rådighed? Men prostitution er måske i orden, når den er velsignet af gud eller en socialdemokratisk borgmester?
Man kan synes, at det er en forkert måde at leve på, fordi man selv er feminist, indre missionsk, har en anden form for moral eller noget helt fjerde. Men man kan ikke forbyde det. Hverken når den prostituerede kun har en kunde, eller når hun/han har flere. Jeg skriver “han”, fordi der er langt flere mandlige prostituerede, end mange forestiller sig.
Så altså:
1. Synes du, at det er i orden at gøre branchen og de prostitueredes forhold endnu hårdere?
2. Hvad er din definition på prostitution?
nanna said,
september 22, 2009 at 14:13
Jens
Jeg tror omvendt der bliver færre som søger til Danmark for at prostituere sig og at omfanget af prostitution vil stagnere eller mindskes. Fæære sexslaver = færre ulykkelige skæbner.
Mange, som selv har valgt prostitution, vil fortsætte med det. Det har nogle af dem erklæret og deres kunder ligeså. Men det vil nok ske mere diskret og meget via Internettet som i Sverige.
8.marts initiativet har skrevet meget om det på deres hjemmeside:
http://www.8marts.dk
nanna said,
september 22, 2009 at 14:30
djelarov
1. Der er mange som taler om at gaver o. lign skulle være prostitution. Selvfølgelig handler det ikke om folks privatliv, men om at mennesker sælger sex til fremmede for at få penge og giver en anden ret til at bestemme over deres krop meget intimt.
Det er der nogen, som mener kan sammelignes med andre jobs, fx i Netto, men jeg mener så, at det, den prostituerede sætter på spil, er sig selv - langt mere end ved almindeligt arbejde.
Jeg mener ikke at der er grundlag for at hævde, at prostitutionsbranchen bliver hårdere ved kriminalisering af kunderne. Branchen bliver hårdere, hvis den får lov at vokse og den er allerede i dag i høj styret af kriminelle og af udlændinge.
Denne personkreds ville ikke forsvinde ved legalisering af rufferi, som nogen tror. Stofmisbrug vil altid være knyttet til miljøet blandt andet fordi det dulmer nerverne i det hårde miljø og så fordi stofafhængighed medfører afhængighed af at tjene uforholdsmæssigt meget, fx ved kriminalitet eller prostitution.
Gældsslaver er også nemme at tvinge i prostitution. Og de bliver ikke frie af at man legaliserer det. Jeg ved selvfølgelig ikke om du vil gå i denne retning, men det er der stærke kræfter i prostitutionsmiljøet, der vil. Dem bekæmper vi, ved at forbyde køb af sex, hvorved vi undgår at de får den farlige magt, som de ønsker sig.
I alle de andre nordiske lande har man forbudt køb af sex, men forbyder ikke at man prostituerer sig.
djelarov said,
september 22, 2009 at 19:28
At sælge sin krop og sjæl til én kunde er altså i orden – bare man kalder det privatliv. Det er da tankevækkende.
Hvad du ”mener” er ret ligegyldigt. Alle kan mene, hvad de vil, men det er kendsgerninger, der tæller. Som nævnt, har svensk politi udtalt sig desangående, og der er også i Danmark erfaringer fra tidligere. Begge dele lukker du øjnene for, for i stedet at ”mene”.
At andre lande har dummet sig, betyder ikke, at vi skal gøre ligeså.
8. Marts Initiativet er jeg ikke særlig lun på. Det var en fra deres bestyrelse, der for nogle år siden på en 8. marts skrev en kronik i Ekstra Bladet, hvor hun lavede et regnestykke, der skulle vise, hvad hendes mand skyldte hende. Her opremsede hun tøjvask, bleskift, støvsugning, amning!, gulvvask etc., og kom så frem til, at hendes mand skyldte hende et eller andet antal timers arbejde. Med i regnestykket var så ikke alle de traditionelle mandeopgaver, dem, som kvinden ikke vil påtage sig: Rensning af kloakafløb (ulækkert), gravning af have (hårdt), græsslåning (også hårdt), alle de tunge løft (også hårdt), vedligeholdelse af bil etc. Jeg ved selvfølgelig ikke, om de boede i hus, men også hos par, der bor i lejlighed, er der opgaver, som kun manden tager sig af. Sådan en kvinde havde jeg hældt ud, længe inden hun havde lavet dét regnestykke! Men meget feministisk var det da.
Hvad folk gør af egen fri vilje, skal hverken du eller andre blande sig i. Hvad forestiller du dig egentlig? At dit syn på livet er det rigtige, og at andre har at indordne sig efter dét?
Hvad nogle bliver tvunget til af bagmænd og ditto kvinder eller pga. et misbrug, har vi alle pligt til at blande os i og til at yde hjælp! Men fri os dog for at få presset din moral ned over os. Lev du dit pæne familieliv som tækkelig hustru og mor til to (Hvilket ikke er sarkastisk eller nedladende ment – jeg respekterer fuldt ud den slags livsførelse! Lige som jeg respekterer alle andre former for selvvalgt livsførelse!), og lad andre leve deres liv.
I øvrigt efterlyser jeg stadig din definition på prostitution.
nanna said,
september 23, 2009 at 10:33
Prostitution = erhvervsmæssig utugt, den handling i flæng at prisgive sig til utugt mod betaling og om selve den “institution”, at kvinder og mænd således er til fals (fra et ældre leksikon)
Utugt = samleje udenfor ægteskab
Drive utugt = være prostitueret
Da prostitution foregår UDENFOR ægteskabet, er det irrelevant at bringe arbejdsdeling indenfor parforholdet ind, efter min mening, men jeg kender ikke den omtalte artikel.
Om at respektere andres valg:
loven virker dels forebyggende dels ved at give forurettede kvinder og andre mulighed for at retsforfølge foruretteren. Men ingår man frivilligt i et bytte med sex og penge og føler ingen sig forurettet, har man også fortsat friheden til dette, da man selvfølgelig har en fælles interesse i ikke at anmelde. Derved er den frivillige prostitution beskyttet.
djelarov said,
september 25, 2009 at 20:01
Det, jeg efterlyste, var nu ikke definitionen fra et gammelt leksikon, skrevet i en anden tid under andre seksualpolitiske og -moralske forhold. Jeg ønskede at kende din egen definition.
Mine ord om 8. M I var inspireret af dit svar til Jens og en illustration af, hvilke holdninger, det bl.a. er, som gør, at jeg ikke er så lun på dem. Det troede jeg fremgik af det skrevne, men skal ikke afvise, at jeg kan have været uklar i mælet, så nogen kan have opfattet det anderledes. For nej, jeg mener naturligvis ikke, at arbejdsfordeling har noget at gøre med prostitution. Jeg er kun lidt dum - ikke SÅ dum…
Når du nu forklarer mig om lovforslaget, ser jeg det hele i et meget klarere lys. Det skal være lovligt at være prostitueret, men ulovligt at være kunde. Hvis derimod ingen af parterne føler sig forurettet ved en handel om sex, er det lovligt at være kunde. Da det altså under alle omstændigheder skal være lovligt at være prostitueret, har denne intet at skjule over for myndighederne, og dermed intet at risikere, ved at melde sig forurettet, hvis denne f.eks. har set sig sur på en kunde. Det er altså kunden, der, som den eneste i forholdet, har noget at risikere. Det synes jeg ikke om. Men det er da meget feministisk.
En af hjernerne bag er jo nok Mette Frederiksen, der konstant messer: “Ingen prostitueret er det frivilligt”. Når nogle prostituerede fortæller hende, at det er de faktisk, siger Mette: “Nej, I er ikke”. For det ved Mette bedre, end de selv gør. Samme Mette, der konsekvent benævner kunden “han”. Naturligvis ved hun, at der også er kvinder (ikke så få endda), der er kunder hos mænd, men hendes feministiske projekt ville jo blive forurenet, hvis virkeligheden blev taget i betragtning.
Nå, jeg må hellere forlade arenaen og overlade manegen til dig. Normalt undgår jeg at debattere med mennesker med en sag. De har som regel sandheden og tvivler aldrig. Men det kan ske, at jeg i ny og næ provokeres til at bryde ind, når deres sandhed bliver for ildelugtende. Det skete så her.
nanna said,
september 28, 2009 at 13:37
djelarov
Jeg er feminist og har ikke bare en, men mange sager, jeg kæmper for. Sådan er det bare, det er jo en af grundene til at man ytrer sig i debatter og blogs.
Mit mål i dette konkrete spørgsmål er dog ikke at der absolut skal være forbud mod sexkøb - bare at jeg gerne ser prostitutionskritikerne styrket som det nu er sket på Socialdemokraternes kongres i weekenden, hvor Mette Frederiksen kunne glæde sig over at man med stort flertal besluttede at arbejde for en sexkøbslov i Danmark.
Dog er man vist indstillede på først at tage grundigt ved lære af erfaringerne fra Norge og Sverige, for at undgå eventuelt negative følgevirkninger.
Du har ret i at sexkunden ved en kriminalisering løber en risiko, men omvendt har prostituerede altid gjort det når de indlader sig med vidt fremmede mænd. De bærer næsten altid på en større eller mindre angst for at møde en person, som gør dem fortræd. Nogle tænder på denne spænding, men det kan også være opslidende i længden og vanedannende (et adrenalinkick). Nogle får posttraumatisk stress syndrom af al den angst, de har gået med i kroppen.
Sexkunder kan forresten også føle angst, men nogle af dem bliver meget forhærdede. Og de kan også blive afhængige og denne afhængighed kan de prostituerede så udnytte.
Her er så et andet leksikonopslag om prostitution, denne gang en nyere udgave
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Offentlig_social_forsorg/prostitution/prostitution_(Retsregler_og_kontrol_af_prostituerede)
nanna said,
september 28, 2009 at 14:10
Kvinfo har en masse om prostitution. Altid rart at kunne slå op. Her er adressen:
http://www.kvinfo.dk/side/266/tema/33
nanna said,
september 28, 2009 at 14:23
Om hvem der er prostituerede/kunder i flg. Den store Danske Encyklopedi:
“Prostitutionskunderne er helt overvejende mænd og overgår i antal langt de prostituerede. De fleste er 25-55 år og lever i faste heteroseksuelle parforhold, hvilket også gælder for omkring halvdelen af kunderne i den homoseksuelle prostitution. Kunderne kommer fra alle sociale lag med en overvægt af mænd fra mellemlag og overklasse.”
anette Andersen said,
september 29, 2009 at 12:54
Kære debattører. Det er interessant at se, at Nanna jo skriver at vi skal prøve et forbud mod køb af sex - og alligevel vender debattørernes kommentarer sig mod ‘varen’ - den sex der sælges og den kvinde der sælges. Jeg er nysgerrig på, hvordan jer der er imod et forbud vil forsvare køberne: Hvad motiverer en dansk mand til at ville købe sex af en som kun gør det for penges skyld? Hvem er de kunder som køber sex fra kvinder der er her under tvang. Som måske ikke engang taler et sprog mangen kan forstå? Hvem vil dog gøre sådan noget? Altså, skulle jeg købe en luder ville jeg da lige veksle et par ord med hende først og virkede hun bange eller kunne jeg ikke snakke med hende ville jeg da ikke riscikere at gøre mig selv til voldtægsmand.
Hvis sex ‘bare’ er en vare og hvis det hele bare er et erhverv hvorfor hører vi så ikke mere fra de mænd der køber sex? f.eks. fra folketingspolitikerne? Dem der er imod et forbud må da forklare sig.
Men det gør de måske ikke fordi de synes sex er en privat sag.?
Og hvis sex er en privatsag, så er det jo ikke offentligt og ‘bare’ et erhverv eller?
Jeg synes næste skridt i debatten må være at ‘brugerne’ melder ud! Forklar mig, hvordan I sikrer jer at jeres prostituerede er det af fri vilje. Forklar mig, hvorfor i al verden sexkøb skulle være en rettighed?
nanna said,
september 30, 2009 at 13:31
Gode spørgsmål, du stiller, Anette!