URBANblog

06.10.09

Lars Løkke vil stjæle 15-åriges børnecheck!

Kategoriseret under Børn, Udsatte af nanna

”Vi har skabt et trygt samfund på gensidig tillid og respekt”, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin åbningstale i folketinget i dag. Men denne tillid viser han ikke forældrene til de teenagebørn på 15-17 år, som har svært ved at passe ind i en uddannelse eller i et job. Dem vil han straffe økonomisk ved at fratage dem børnechecken.
Derved gør han situationen endnu sværere og mere utryg for disse familier og deres børn. Resultatet kan blive flere gadebørn, piger som kaster sig i armene på langt ældre kærester og flytter alt for tidligt hjemmefra, unge som skaffer sig penge ved kriminalitet, hasardspil eller prostitution eller som udnyttes som billig arbejdskraft.
At miste børnechecken kan betyde økonomisk ruin - ikke mindst for enlige forsørgere. Man kan forestille sig hvilke bitre skænderier det kan medføre, når forældre beder børn passe skolen ikke for børnenes egen skyld, men for at familien kan opretholde livet. Børnene gøres altså ansvarlige for familiens økonomi i en alder af 15 år!
Det er meget trist, at man i et moderne velfærdssamfund ikke vil unde alle børn at vokse op i rimelig tryghed. Hvorfor påføre de svageste familier denne ekstra angst for at kunne eksistere økonomisk og betale den månedlige husleje?

De familier, hvis børn har svært ved at passe skolen fx af disciplinære årsager eller fordi børnene har svært ved at leve op til kravene, har i forvejen meget at slås med. Uddannelsessystemet tager ikke ansvar for disse børn og ser hellere deres hæl end tå. Folkeskolen er indrettet på middelklassens børn. Om de svageste lærer noget er man ligeglad med, blot de ikke forstyrrer undervisningen for de andre.

 

 

 

LO har lavet en undersøgelse som viser, at de børn, hvis forældre ikke selv har en uddannelse, som bor i etageejendom, som lever af bistandshjælp og med en enlig forælder, har fået det sværere mht. at få en uddannelse. Det ses i Hvidbog for ulighed

======================================

Dette indlæg står på side 43 i Urban 2009-10-08

På side 12 i samme avis udtaler undervisningsminister Bertel Haarder (V):

“Derfor skal socialrådgiverne jo slås for, at der ikke er nogen, som falder ud. Hvis der så er nogen, som er på stoffer eller er syge, så kunne vi ikke drømme om at tage ungeydelsen fra den familie. Det er dem, som kunne, men ikke vil, vi har en mulig sanktion overfor.”

Jeg spørger så:

Og hvem tilkommer det så at dømme, hvornår et menneske ikke kan og hvornår et menneske ikke vil?

Den som ikke kan, vil ofte sige at han ikke vil, bare for at beholde sin værdighed. Skal et menneske straffes for det? Skal et BARN straffes for det?

Hvad er det for et overvågningssamfund, vi er ved at indføre her? Hvorfor skal kommunerne gives denne magt til at plukke vilkårlige familier ud og indkalde dem til afhøringer, hvor deres private forhold minutiøst nedskrives i de kommunale arkiver?

Det er uværdigt at behandle familier på denne måde. Staten har pligt til at respektere familien som en grundlæggende enhed i samfundet og må ikke gå ind og ødelægge sammenholdet i familier, som ikke har overtrådt nogen lov. Det er krænkelse af privatlivets fred at man vil kræve at få oplyst, hvad mennesker beskæftiger sig med og om de har svagheder, personlige problemer eller andet, som forhindrer dem i at arbejde.

Det er dybt private oplysninger, som staten ikke har ret til at afkræve borgerne for at de kan få en ydelse til deres forsørgelse begrundet i, at de er umyndige og ikke gamle nok til at forsørge sig selv.

Det er en utiltalende, snagende, omklamrende statsmagt, som er ved at udvikle sig. Det vil før eller senere kunne ramme os alle, hvis vi ikke siger fra.

8 kommentarer »

  1. URBAN said,

    oktober 7, 2009 at 12:27

    Hej

    I dag fandt vi, at dit indlæg var meget aktuelt.
    Tak for bidraget. Vi har valgt at bruge det, i en let redigeret udgave, i morgendagens avis.

    Vi håber der kommer mere fra din hånd.

    Venlig hilsen
    Thomas
    tpsj@urban.dk

  2. nanna said,

    oktober 7, 2009 at 14:43

    Tak, Thomas!
    Det glæder mig!

  3. jens haarup mortensen said,

    oktober 9, 2009 at 13:52

    Din kommentar - og opfattelse/oplevelse - kan jeg nikke genkendende til. Lad mig sige: Mødet med statens dagligdag og velsagtens indskolede og indkultiverede åndsmåde sætter virkeligt den menneskelige værdighed på prøve.

    Jeg mener: Det er så plat at sige de velkendte ord, at staten blander sig for meget i borgernes liv. Fordi det ikke indfanger lyset. Ikke desto mindre er det vel det emne, som det handler om.

    Lad mig prøve at sige det sådan her:

    Udtrykket, lovens lange arm, var engang forbeholdt ordensmagten, altså politiet. Politiet var lovens arm og håndhæver. Men med den udvikling, som det pulserende lovgivnings-samfund, altså folkestyre gennem lovgivning, er undergået i verdens vold - ja så er alle statsansatte nærmest blevet lovens rets-håndhævere.

    At styre et folk gennem lovgivnings-virksomhed, med efterfølgende administration og registrering af diverse misforståede informationer i tide og utide, vi så alle skal rette os efter… - det ødelægger vor ligeværdige oplysningstro ånd som menneske. Og vel ikke mindst, da de økonomiske forudsætninger og opfattelser deraf jo er vidt forskellige afhængig af, om man sidder på den ene eller anden side af retslighedens disk.

    Hvad VIL og KAN angår, som du fint nævner i sin hjerteskærende realitet - men netop med øje for bevarelsen af værdigheden. (Altså “jeg vil ikke”, fordi jeg i realiteten ikke kan). Det er så Bertel Haarders udtalelse fra hans synsvinkel, du hiver frem i den forbindelse. Men ja, jeg kalder det fornufts-kultiveringen af menneskets forstandige ånd. Og da gerne grundlovens fornufts-kultivering… Det er den romantiske kulturarv, der er på tale i det. Og bevæggrunden er: du SKAL!

    Når dét “skal” med andre ord kanaliseres via lovgivningens administrative system - hvilket i realiteten vil sige under trussel om straf, bøde eller fængsel, fordi statsvirksomheden også forestår den slags - så er der i min opfattelse tale om tvang. Eller med andre ord: Der skydes konstant ved siden af målet. Og værdigheden er da langt ude af billedet. Fordi, kan man tilføje, at der jo aldrig vil kunne opstå et ligeværdigt møde mellem mennesker, når den ene part er givet højere ret på forhånd.

    Ret, ja og ikke så meget på grund af velfærdsfed, velbjerget hus, familie og hjem i god fortand, der jo i sig selv kan virke misundelsesvækkende og forkasteligt på den “svage” part, altså dem, der føler sig ramt på de love, der gøres gældende - men simpelthen som sagt og antydet, at visse kulturafsnit fører livet ind i statens vold, så mennesket dermed lærer eller vænnes til at gøre brug af loven til opretholdelse af sin egen tilværelse.

    Og det er ikke lovens sigte, eller forsåvidt det er dét, ja så er det også ligegyldigt, for det er ikke menneskelivets lyse sigte med livet på jord. Det kan ikke være samfundets sigte. Nej, det bliver det aldrig.

    Nkh. JHM

  4. nanna said,

    oktober 10, 2009 at 13:13

    Jens

    Så lad det lyde “plat” som du skriver, men er sandheden ikke den enkle, at staten blander sig for meget i borgerens liv og går langt ud over hvad der burde være dens rimelige beføjelser?

    Jeg tror vi er ret enige om at føle alvorlig bekymring for de udviklingstendenser, som kan iagttages.

    Nogle tror på “the economic man” - at menneskers handlinger kan sættes på formel. Virker guleroden ikke, bruger man pisken, for makke ret skal de, borgerne, hver og en. Men mennesker kan ikke sættes på formel, hvorfor de som ikke passer ind, kan komme til at betale en meget høj pris for ikke at passe ind i regeringens regneark.

  5. jens haarup mortensen said,

    oktober 11, 2009 at 8:44

    Enig - men jeg er ikke borger!

    Mennesket kan ikke sættes på formel, nej. Og derfor kan samfundet heller ikke sættes på formel. - Oplysningsopgaven igennem livet handler om at være, blive og gøre opmærksom på blandt andet dét. Og i mine øjne betyder det først og fremmest at de fagsprog og institutioner/miljøer, der dyrker formler/love, vi så dernæst skal rette os efter og passe til, ganske enkelt er en belastning for menneskelivets egen ånd, vort sandseligt levende. Jep, og dermed vejen til opfattelsen af det levendes samfund på jord - og hvad der belaster det.

    Vi har brug for at få noget sat på plads. Og sådan er det også med formler/love. Der er noget, forhold vi erfarer og har erfaret gennem tiderne, som vi bliver nødt til at rette os efter. Men det kedelige er jo, at de formler/love ikke fornyes i samme tempo, realitet eller åndsleje, som livet byder os. Og det er ikke naturligt, men samfundsbestemt, samfundskulturarven i sin forhaling af menneskelivets egen værensmåde. Vi sandser simpelthen ikke menneskelivet som det er skabt længere, jeg mener, vi gør det i for ringe grad, rundt omkring. Og det nedarves eller bestemmer arven, fremover…

    Lad os sige, at staten blander sig for meget i borgerens liv, ja, men lad os også prøve at høre det her: Livet griber for meget ind i menneskelivet!!! Eller traditionelt sagt: Gud griber for meget ind i mennesket!!! - For da kan vi måske bedre mærke eller forstå, hvad det er mennesket ikke kan holde ud med hele det stats-borgerlige kompleks. Det er nemlig ikke sandt og kan derfor ikke befordre vor sandselighed til samhørighed, samarbejde, samfund…

    Jeg siger, det statsborgerlige kompleks gør os til rå, retsmagtende borgerdyr - i samme grad som vi ikke betoner og bekræfter, beder og boder, bedyrer og bedårer vort hjerteligste besyv. Ja indrømmer os i livet, erindre os, hvor godt det er, hvor glade vi kan være og så videre til bekræftelse af vort hjertelige menneske.

    Nkh. JHM

  6. Britt said,

    oktober 13, 2009 at 13:16

    Hej Nanna,

    jeg tager sgu hatten af for dig!!! Kanon godt skrevet og jeg kan følge dig hele vejen - uanset hvad andre synes, så bliv ved med at skrive som du gør - man kan mærke det kommer fra hjertet af og tak fordi, vi som blive ramt og som ikke kan få det ud på skrift, kan læse artikler af personer som dig - så ved vi, at der stadig er håb derude!

  7. nanna said,

    oktober 13, 2009 at 19:04

    Kære Britt

    Tak for de varmende ord! Jeg håber VIRKELIG ikke at du eller nogen bliver ramt af denne eller nogen anden uretfærdighed. Ønsker dig held og lykke!

    Mange hilsener
    Nanna

  8. nanna said,

    november 30, 2009 at 16:09

    Hvem er du og hvad taler du om? Er du mon ikke gået ind i en “forkert” debat her?

Skriv en kommentar